Kvalitet med 5 års udvidet reklamationsret
WIKING har mere end 30 års erfaring med brænde-ovnsproduktion, hvilket er din garanti for, at alle WIKING produkterne opfylder vores høje krav til kvalitet, design og funktion. Brændeovnene produceres i et højteknologisk produktionsmiljø med moderne udstyr som laserskæring og robotsvejsning. Hele processen resulterer i en høj ensartet kvalitet.
Vi benytter materialer af bedste kvalitet hele vejen igennem. Blandt andet fedtsten fra Finland, rustfrie eller aluminiumsgreb, keramisk glas fra Europas førende glasleverandør samt ekstra holdbare pakninger.
Brændkammeret
Alle WIKING brændeovnene har et højisoleret brændkammer, som består af Vermiculite plader. Vermiculite er et naturmateriale fra Afrika, som har en virkelig god isoleringsevne kombineret med lav vægt i forhold til andre producenters ildfaste sten. Vermiculitepladerne sikrer at temperaturen hurtig bliver så høj at forbrændingen bliver ren og effektiv. En ren forbrænding giver mindre sod i din brændeovn og i din skorsten hvilket skåner miljøet og mindsker risikoen for skorstensbrand.
Godkendelser
Alle WIKING brændeovnene er testet på de førende testinstitutter i Europa og godkendt med resultater, som gør at de allerede i dag lever op til fremtidens miljøkrav. Alle WIKING brændeovnene er CE-mærket efter den europæiske standard: EN13240, den norske standard SINTEF NS3058/3059 og den østrigske standard art. 15a.
