Før du køber brændeovn
Hvor stor en brændeovn skal man vælge?
Langt fra de fleste kan frit vælge mellem alle modeller - uanset hvor mange kvadratmeter, der skal opvarmes. Man kan nemlig sagtens få ovnen til at yde mere end den kW-effekt der står i de tekniske data, og på grund af den unikke konstruktion, kan varmeydelsen tilpasses dit behov uden at det sviner miljøet. Lægger du mere træ i din brændeovn, får
du ydelsen op. Lægger du mindre træ i, kommer ydelsen ned.
Størrelsen afhænger af m² og isolering. Ved en loftshøjde på 2,40 m opvarmer 1 kW således:
- Ekstra god isolering: ca. 25 m²
- God isolering: ca. 20 m²
- Middel isolering: ca. 15 m²
- Dårlig isolering ca. 10 m²
Ligger varmebehovet på det normale inden for 3-7 kW, kan man bruge en hvilken som helst WIKING brændeovn. Kun i to tilfælde bør du være særlig opmærksom på kW-effekten:
- Er dit varmebehov under 3 kW, bør du vælge en ovn med en nominel ydelse på maksimal 5 kW.
- Er varmebehovet større end 6 kW, bør du vælge en model med en nominel ydelse på min 5 kW.
Hvilket underlag skal brændeovnen stå på?
Din brændeovn skal placeres på et ikke brændbart gulv som f.eks. klinker, dog kan brændeovnen pla-ceres på et brændbart materiale som f.eks. trægulv eller gulvtæppe hvis du lægger en ikke brændbar plade imellem gulvet og brændeovnen. Gulvpladens størrelse afhænger af brændeovnens størrelse og skal minimum dække 30 cm foran brændeovnen og 15 cm til hver side.